Team Rødovre besøger MENY Rødovre Centrum

26. jan. 2017

Team Rødovre besøgte Onsdag 9. november 2016 MENY Rødovre Centrum.

MENY er medlem af Team Rødovre og købmand Søren Engberg bød de mange fremmødte medlemmer velkommen til det nyrenoverede MENY Supermarked.

Efter en rundvisning i det flotte supermarked var det tid til en orientering med overskriften: MENY bag facaden.

Købmand Søren Engberg kunne fortælle om de mange styreredskaber og opgaver der er at løse i en butik med over 10.000 varenumre og 110 ansatte og 73 ugentlige åbningstider – det er en opgave, som kræver god planlægning og mange arbejdstimer, hvis overblikket skal bevares.

De mange styreredskaber blev gennemgået. Riskminder, Webforecast, Decagro, NewStore, Officelink og Planday. De fleste udtryk var ukendte for medlemmerne, men Søren Engberg forstod at gøre det både interessant og forståeligt for deltagerne.

Herefter deltog Team Rødovre medlemmerne i en kommenteret vinsmagning med GOBI vin. Smagningen var arrangeret af sommelier Jørn Larsen og vindisponent Michael Blendstrup, samt købmand Søren Engberg. Der var flere spændende vine, hvor medlemmerne fik lejlighed til både at smage og købe udvalgte vine til en speciel Team Rødovre pris. Der var også et par ”ældre damer” fra Søren Engbergs private vinkælder.

Aftenen afsluttedes med en dejlig middag og medlemmerne fik rig lejlighed til samvær og netværk.

meny_web