Uddeling af støtte 2015

13. okt. 2015

team-roedovre-uddeling_001_230915_BPRødovres borgmester Erik Nielsen var i hopla, da Team Rødovre uddelte støtte til den lokale eliteidræt, som svarede igen med brede smil og anerkendende taksigelser til det lokale erhvervsliv.

”Det er en stor dag og en fornøjelse at være med til at overrække og støtte vores lokale eliteidræt, som kan lade sig gøre på grund af kommunalbestyrelsens tildeling af 250.000 kroner samt erhvervslivets opbakning,” sagde borgmester Erik Nielsen, der glædede sig over, at Team Rødovre allerede har 20 erhvervsmedlemmer.

Inden fordelingen af støtten holdt den 10-dobbelte verdensmester Arne Nilsson et fremragende foredrag.

team-roedovre-uddeling_006_230915_BPEfter foredraget fik alle stillet sulten med en yderst delikat buffet leveret af ’Skovly’. Med fyldte maver blev det tid til aftenens højdepunkt, som var fordelingen af Team Rødovres tilskud.

Tobias Hyttel

Den første på scenen var den 13-årige Tobias Hyttel fra Hwarang Rødovre Taekwondo Klub, der allerede havde modtaget 10.000 kroner til sin VM-tur til Sydkorea.

Avarta

Den næste på scenen var den unge midtbanespiller fra Avarta, Emil Thomsen, som fik æren af at hente en check på 125.000 kroner.

Rødovre Floorball Club

Det er ikke mange kommuner, som kan præsentere fem dobbelte Danmarksmestre, men det kan vi her i Rødovre og næste klub på scenen var Rødovre Floorball Club, der fik overrakt 100.000 kroner

Rødovre Mighty Bulls

Fra Mighty Bulls var direktør Brian Møller og bestyrelsesmedlem Per Jeppesen på scenen for at modtage 275.000 kroner.

Cykleklubben Fix

”CK Fix har store ambitioner og de har noget at have det i, for de har vundet og vil vinde DM for ungdom både på bane- og landevej. Deres målsætning er at styrke klubben, så man kan fastholde de mange talenter og arbejde mod et af landets bedste U19 hold, så vi støtter CK Fix i deres fastholdelse af de ældste ryttere med 50.000 kroner,” sagde Erik Nielsen.

 Rødovre Skøjte- og Ishockey Klub

”Det er en ungdomsklub i Rødovre, der viser vejen for elitære træning, hvilket tre spillere i verdens hårdeste liga, NHL, beviser. I RSIK ønsker man at nye træningsmetoder skal implementeres som mental træning og styrketræning,” sagde Erik Nielsen, og gav 50.000 kroner til formand Torben Bergholdt og bestyrelsesmedlem Camilla Rørth.

Download PDF med alle Uddelinger i 2015